Torsdag aften står på street ministry, når der er teams fra staterne eller andre besøgende i Alvins hus, hvilket der som regel er. Det foregår rent praktisk sådan, at vi smører en masse sandwich og blander 10 gallon saftevand. Derefter tager vi afsted med Alvin i hans ”van” og stopper 4-5 steder i byen, hvor gadebørnene plejer at holde til. Vi er altid ved nationalstadionet, floden, som deler byen i to, og en gade nær Alvins kirke, hvor mange af pigerne, der lever på gaden, sælger sig selv. Det er altid utrolig hårdt at være afsted, for man kan ikke lade være med at have medfølelse for de stakkels sjæle, der nat efter nat tilbringer livet utrygt på gaden.
Men det er fantastisk at se, når vi for eksempel holder ved broen ved stadionet, og Alvin har dyttet et par gange, hvordan mennesker, som ikke har meget at smile af, kommer frem og råber: ”Papi Alvin, papi Alvin”. De kommer smilende, giver knus og vil gerne snakke. Hvis nogen gik en tur på gaden om natten, specielt os hvide mennesker, er jeg sikker på, at de ville blive berøvet eller det, der er værre. Men når vi er med Alvin, sker der ikke noget, for alle kender ham, og alle ved, at han er i byen for at hjælpe dem.
Vi har været med på gaden en del gange nu, og gadebørnene er begyndt at genkende os og kommer hen og snakker og fortæller deres historier. Det er ikke småting, de fortæller, og det er ikke for sjov, de er løbet væk hjemmefra. Mange af børnene er blevet misbrugt af deres forældre eller andre familiemedlemmer, på den ene eller den anden måde.
På denne måde skaber Alvin relationer med gadebørnene og inviterer dem hen i hans kirke, hvor der er bibelundervisning, lovsang, syning og frisørskole, ”almindelig” gudstjeneste, vidnesbyrd og meget meget mere. Dette giver dem et håb om en bedre fremtid væk fra gaden, men også en lang kamp for ikke at falde tilbage til livet på gaden. Flere børn, der i en periode har været væk fra gaden, vælger desværre at vende tilbage til livet der. Det er ofte afhængigheden af lim, der driver dem tilbage. De sniffer stærk skolim eller trælim for at få følelsen af sult og kulde til at forsvinde, og den gør dem meget afhængige.
Alvin siger, at 1 ud af 80 klarer sig!
Hej jeg kan ikke huske min kode, så jeg forsøger lige Doris.
SvarSletKære Anja og Torben.
SvarSletSå er der vist styr på hukommelsen. Det er nok fordi jeg skriver til jer for sjældent. Jeg har her i maj måned haft travlt med at holde fødselsdage for Jamina, men alt hvad det indebærer af glæder og forventninger som ikke blev indfriet. Men nu ser vi fram til at min familie kommer i pinsen....
I dag skal Magnis opereres i sit knæ så jeg er lidt spændt.
Tak for indlevende læsning og god Pinse.
Mange hilnser fra Snekkrsten . Doris.
hej igen! jeg er enig med Doris- det er virkelig indlevende læsning. Temmeligt hårde odds de er oppe imod. Om det så kun var 1 ud af 1000 som slap videre så er det dog stadigt super værdifuldt at nogen spreder glæde i deres hverdag.
SvarSletfortsat god arbejdslyst!
70érne har forresten ringet! de vil gerne have torbens frisure tilbage igen:)
SH
Hej Anja og Torben, det er ved at være længe siden i har hørt fra Fredericia, men jeg læser med stor interesse jeres hilsener. Jeg var heldig at få overbevist præsidiet om at vi skulle støtte Impacts arbejde, de andre kendte ikke noget til organisationen og dens arbejde, så de fik en lille forelæsning om hvilket stort arbejde der bliver udført for gadebørnene. Så vidt jeg har forstået Impact skal pengene bruges til at sende gadebørn på en sommerlejr, hvor de skønner der er et behov. Så havde vi en hyggelig dag ved Maltes dåb, vi savnede bare jer. I ønskes en glædelig pinse, vi skal en tur til Snekkersten. Knus Annamerethe
SvarSlet