Wouw...

...Det har vaeret en vild uge.
Vi har som sagt haft besoeg af et laegeteam og et konstruksionsteam fra Staterne.
Jeg har haft den aere at foelge med laegerne og sygeplejerskerne rundt i denne uge, og det er sandelig ikke gaet stille for sig.

Tirsdag og onsdag var vi paa de to feedingcentre, hvor laegerne skulle konsultere de voksne og boernene i omraadet. Jeg fik disse to dage til opgave at vaere apoteker, til trods for, at jeg ikke har forstand paa medicin og ikke er uddannet til at dele medicin ud. Men nu var det jo lige det, der var brug for. Heldigvis havde jeg en sygeplerske ved min side, som kunne hjaelpe mig paa vej, og i loebet af de to dage blev jeg en del klogere paa medicin, hvilket kun var godt, for fredag toppede det hele...

...Teamet, en anden dansker og jeg tog ud til en lille bitte landsby; El Vino, langt lang ude paa landet. Beboerne her havde faaet at vide, at der ville komme tre laeger til byens skole, og de kunne saa moede op med, hvad de nu fejlede. Ude i de fattige landsbyer har man ikke mulighed for at gaa til laege, naar man er syg. Nej, man gaar til laege naar der kommer en laege.
Da vi ankom kl. 10.00, kunne vi se en koe saa lang, at vi taenkte, det var umulig at naa alle disse mennesker paa en dag. Den foerste time maatte jeg derfor undvaere min meget vigtige samarbejdspartner, sygeplejersken. Hun var noedt til at tage sig af nogle patienterne til at starte med. Saa der stod den lille dansker, Anja, helt alene i det lille apotek. Der var virkelig tryk paa, og jeg var helt forvirret. Men folk fik deres medicin - den rette medicin:)

Da kl. blev 17.30 var der ikke flere patienter. Laegerne havde tilset 230 i loebet af dagen. Nogle af patienterne var kommet langvejs fra. Flere af dem havde gaaet i over en time for at naa frem og se en laege. Ja nogle var endda moedt op allerede kl. 6 om morgenen og havde sat sig til at vente.
Vi var alle meget tratte, da vi koerte hjem, men ogsaa meget glade. Sikke en fantastisk dag.

-Anja