Endelig Honduras

Vi er saa smaat kommet igang med arbejdet hos Alvin og Hans familie. Alvin har vi dog ikke moedt endnu, da han foerst kommer tilbage fra USA paa loerdag. Men han har i hvert fald den dejligste familie, som bare tager imod en med aabne arme. Deres hjem er vores hjem. Da vi ankom, hentede Cathrine og Bent os ved busstationen. Hos Alvins familie var der to andre danskere, Anna og Soeren og ogsaa tre amerikanere, da vi ankom. Amerikanerne er der for at male volontoerhuset. Det har vi saa hjulpet dem med her mandag og tirsdag. Torben har ogsaa baaret en masse sten, som skal bruges til en volontoerlejlighed, der er under opbygning.

Loerdag malede vi ogsaa lidt af dagen, men om eftermiddagen var vi for foerste gang paa besoeg paa et af Alvins Feedingcentre, hvor vi legede lidt med boernene. Sikke mange boen og ikke saerlig mange voksne. Men det mest karakteristiske ved boernene er, at de er saa glade og taknemmelige for, hvad de har. Og det er paa trods af, at de bor i slummen og er meget fattige.

Soendag var vi igen i kirke, og da gudstjenesten var forbi, hjalp vi med at dele skoleudstyr/-toej ud til boernene fra slummen. Her skal man have en skoleuniform for at kunne gaa i skole, og det er der mange familier, der ikke har raad til. Foraeldrene havde i forvejen soegt om dette og kunne saa komme og afhente det i kirken. To familier moedte ikke op for at afhente tingene. Maaske havde de ikke engang penge til at tage bussen indtil byen, hvor kirken ligger. De familier, der moedte op var meget glade og taknemmelige for de sponsorerede ting.

Lige nu er vi inde i Tegucigalpa centrum sammen med Anna og Soeren. Vi skal til en gratis jazzkoncert sammen med nogle andre, hvoraf den ene har foedselsdag. Selvom vi ikke kender hende, er vi inviteret til hendes foedselsdag paa fredag. Ja og loerdag er vi blevet inviteret til bryllup i kirken. Og vi har kun moedt parret en enkelt gang i kirken, hvor vi lige hilste paa dem. Det er simpelthen saa fantastisk, saa gaestfrie Honduranerne er.